23. juni 2017

MARKEDS-FREDAGE

Markedsdagene er fredage i sommerperioden , og der er premiere fredag d. 23. Juni. De afholdes i Frederikshavns midtby ved Fisketorvet, i Havnegade og på Skadiatorvet fra kl. 12.00-17.30 fredage frem til og med d. 4. August.

På markedet ligger vi op til at kræmmerne sælger antikviteter, retro produkter, småmøbler, frimærker, hobbyartikler og "lopper" af god kvalitet. Vi præcisere, at salg af kopivarer vil blive afvist.
Børn er også velkomne til at medbringe legetøj, bøger mv. og sælge ud af dette på en ministadeplads tilsvarende deres medbragte tæppe, og det er helt gratis.

Ægte markedsstemning
Det er vores ambition, at skabe en hyggelig markedsstemning, derfor håber vi at flere foreninger og stadeholdere som sælger grønsager, frugt, ost, specialiteter også vil deltage. Der vil på udvalgte fredage være forskellige temaer, hvor byens mangfoldige foreningsliv kan deltage aktivt med netop deres foreningstilbud herunder både sport, kultur og sundhed.

Vi vil også gerne se politiske foreninger, som i valgåret har mulighed for at agitere for deres synpunkter og holdninger, som har til formål at skabe trivsel og udvikling i vores kommune.

Stadepladser koster kun kr. 100,- per 3 meter, få mere information ved koordinator Søren Vegeberg på m: 31 21 26 25 / sogaard(at)sport.dk eller handelschef Dan Kobberup m: 25 27 12 26 / dk(at)frederik.nu



Mere information kommer.