17. marts 2017

Optikerkæde tilbyder livreddende synstest

Louis Nielsen i Frederikshavn tilbyder gratis deres synstest med sundhedstjek, KompletSyn, som potentielt har bidraget til at redde 15 danskeres liv og bevaret synet hos mere end 140 personer.

Louis Nielsen i Frederikshavn tilbyder nu og frem til og med 15. april, gratis deres synstest med sundhedstjek, KompletSyn, som er Louis Nielsens grundige test af synet. Synstesten kan bidrage til at opdage sygdomme som grøn stær, AMD (øjenforkalkning), diabetes, forhøjet blodtryk og andre sjældne, men alvorlige sygdomme. Efter kun to år har Louis Nielsens synstest bidraget til potentielt at have reddet 15 danskeres liv. Samtidig har synstesten bidraget til at bevare synet hos mere end 140 danskere.

23-årige Lærke Tornby Colding Thaysen er en af de danskere, hvis liv Louis Nielsen har været med til at redde. Hun havde døjet med hovedpine og sløret syn et halvt års tid. Hendes egen læge kunne ikke finde årsagen, så hun gik til Louis Nielsen i Aalborg i den tro, at det var dårligt syn. Optiker Anita Lindgaard Sørensen blev bekymret, da hun så resultatet af sundhedstjekket, så hun ringede omgående til byens øjenlæger og fik en tid til Lærke Tornby Colding Thaysen dagen efter.

Undersøgelsen viste en cyste i hjernen, som den unge kvinde blev opereret for i løbet af få dage. 
Takket være dygtige læger og optiker Anita Lindgaard Sørensens grundige synstest blev Lærke Tornby Colding Thaysens liv reddet. En historie som denne betyder, at chefoptiker Charlotte Olivius hos Louis Nielsen i Frederikshavn anbefaler, at så mange som overhovedet muligt får synet tjekket. For en sikkerheds skyld.

I langt de fleste tilfælde viser synstesten, at kundens syn er helt, som det skal være, men i enkelte tilfælde har Charlotte Olivius og kollegerne fundet indikationer, som har vist sig at være tegn på sygdomme. På tidlige stadier af sygdomme som eksempelvis grøn stær og diabetes er der ofte ingen symptomer, og de fleste søger typisk først hjælp, når de selv kan mærke, at der er noget galt. Derfor opfordrer Charlotte Olivius alle at få taget synstesten, som Louis Nielsen i Frederikshavn tilbyder gratis til og med den 15. april