16. juni 2017

BORGMESTEREN I KANEN MED JULEMANDEN

Lørdag d. 24. juni sker der noget helt særligt i Frederikshavn.

BORGMESTEREN I KANEN MED SANTA JULLE
Der er masser af juleaktiviteter i gågaden lørdag d. 24. juni, præcis med seks måneder til jul, hvor borgmester Birgit Hansen byder de over 25 julemænd/ nisser velkommen.  Efterfølgende tager hun en tur i kanen med julemanden, når juleoptoget går gennem gågaden fra Kirkepladsen til Fisketorvet.
 
- Vi glæder os meget til at være værter for de mange julemænd og nisser som besøger byen og skaber stemning i hele midtbyen. Det allervigtigste er dog at børnene for en helt særlig oplevelse i Frederikshavn, fortæller byens julemand Santa Julle, som til dagligt er bedre kendt som Kjeld Rye.

VINDEREN AF HOVEDPRÆMIEN I JULELOTTERIET OFFENTLIGØRES
I juni måned har FREDERIK sammen med byens erhvervsdrivende gennemført et julelotteri, med en samlet præmiesum på over kr. 12.000. Lotteriet havde til formål at indsamle midler til videreudvikling af byens unikke juleudsmykning, som siden 2015 er blandt Danmarks mest unikke.

Lørdag offentligøres vinderen af hovedpræmien, som er et FREDERIK-gavekort på kr. 5000,- og de øvrige vinderlodder offentligøres i uge 26 på www.frederik.nu og i Lokalavisen.

- Vi håber at sælge hovedparten af de 500 lodder for der er gode vinderchancer, og samtidig fornemmer vi at byens borgere gerne vil bakke op om by-projektet, som alle har glæde af juletiden. Lørdag offentliggør julemanden vinderloddet af hovedpræmien, fortæller formand for FREDERIK Erik Sørensen.

GRATIS RISENGRØD, JULETRÆER OG JULEMUSIK I JUNI
Der er masser af sjove juleaktiviteter i gågaden både fredag og lørdag, med dans om juletræet, uddeling af spontangaver fra Kids Coolshop og byens Nisseorkester Tordenskjoldsgarden skaber julestemning, når de musicerer gennem gågaden.Frederikshavn Beredskab byder i samarbejde med FREDERIK på risengrøn fra det store feltkomfur lørdag frokost på Fisketorvet ved Tordenskjoldsstatuen.

Føtex bager hele 25 kg. pebernødder, som byens børn og kunderne kan nyde til lokal lørdagshandel. Se hele ”juleprogrammet” på www.frederik.nu

- Det er vores ambition, at skabe sjove og spændende shopping-oplevelser. Vi sætter stor pris på opbakningen til det kreative event, som vi i tæt samarbejde med byens julemand ”Santa Julle”, vores medlemmer og frivillige fra foreningslivet gennemfører udtaler  handelschef for FREDERIK, Dan Kobberup.