09. oktober 2017

Arbejdernes Landsbank og HK inviterer i biografen

HK Kommunal i Frederikshavn og Arbejdernes Landsbank inviterer i biografen til filmen "De Vildfarne".

Kom gerne i god tid. Palads Teatret byder på kaffe i biografens foyer inden filmen, og bagefter vil filialdirektør Bent Fick, Arbejdernes Landsbank, byde velkommen i salen.

Filmen handler om den excentriske og langskæggede Rolf Svensson, der har vendt sin familie ryggen og har valgt at bo i H.C. Ørstadsparken i København. Her møder han forskellige fremmede mennesker på sin vej, og med nærvær, humor og hans livsbekræftende indstilling kommer Rolf under huden på selv den værste skeptiker.

Alle interesserede kan hilse på og stille spørgsmål til instruktør Dariusz Steiness og producer Katrine Hartmann Nielsen i foyeren efter filmen.

Filmen vises søndag 5. november kl. 10.00 i Palads Teatret i Frederikshavn.

Sådan kommer du med:
Du kan reservere to billetter ved at sende en mail til 5349(at)al-bank.dk senest onsdag 25. oktober. Husk at oplyse dit navn og mobilnummer. Da der er et begrænset antal billetter, gælder princippet først til mølle. Er du heldig at få billetter, får du besked via SMS.