Nyhedsbrev

Tilmeld

Afmeld

Arrangementer...
01. juni 2012

Open By Night

24. juni 2012

Søndagsåbent

01. juli 2012

Søndagsåbent

01. februar 2012

Hold bilen i god vinterform

I Danmark er vi efterhånden forskånet isvinter, men der er dog stadig bid i de kolde måneder, og det er ikke kun os mennesker, der synes, at vinteren kan være lidt hård at komme igennem.

Vores livsnerve – bilen – skal stå model til glatføre, salt og de sporadiske hårde kuldegrader. Nogen er heldige at have en lun garage til bilen om natten, men mange må tage sig til takke med den kolde kantsten. Hos Pedersen & Nielsen Automobilforretning på Maigårdsvej hjælper de folk bag rattet sikkert gennem vinteren.

Forretningsfører Kresten Steen giver et par gode råd til, hvordan du holder bilen i god form om vinteren:
DÆK: Vinterdæk kan holde til maks. fire til fem år. Mønstret må højst være slidt ned til en dybde på tre til to millimeter. Er du i tvivl kan vi tjekke mønsterdybden for dig. Det samme gælder gummiblandingen på dine vinterdæk, som er blødere end på sommerdæk, forbi det skaber større friktion og dermed bedre vejgreb. Ældre vinterdæk kan blive hårde i gummiblandingen og dermed skabe usikkert vejgreb.

KØLESYSTEM: Sørg for at kølervæsken til bilen er frostsikret. Mange kølervæsker kan klare de frostgrader, vi har i Danmark, men er du det mindste i tvivl, bør du få det tjekket. Hvis kølervæsken fryser i systemet, kan det lave store og dyre skader på bilen.

OLIE: Når det er koldt, kan en tyk olie betyde, at bilen ikke vil starte. Derfor er det en god idé med en tyndere olie, når det er koldt. Støder du på udtrykket viskositetsgrad hos mekanikeren, er det benævnelsen for, hvor flydende olien er.

BATTERI: Sørg for at batteriet er i god stand. Hvis din bil holder på gaden og er kold hver gang du starter den, er det ekstra hårdt for batteriet. Et svagt batteri kan blandt andet give motorstop.

GODE RÅD:
- Husk at have låsespray på dig
- Parkerer du udendørs er det en god ide at sørge for rene ruder. Snavs og skidt kan ridse ruden, når frosten skal skrabes af om morgenen
- Salt og fugt er bilens værste fjende. Hold et godt øje med undervognen, den kan rammes slemt
- HUSK: Bremselængden er altid kortere og vinteren – kør forsigtigt derude!

Annonce