Nyhedsbrev

Tilmeld

Afmeld

Arrangementer...
01. juni 2012

Open By Night

24. juni 2012

Søndagsåbent

01. juli 2012

Søndagsåbent

03. februar 2012

Restaurant Snerlen klar til ny sæson

Efter en mindre ferie åbner Restaurant Snerlen op igen fra onsdag den 8. februar.

Men ferien er ikke blevet brugt til at slappe af. Der er brugt mange timer på at tænke på, hvordan restauranten skal blive lidt hyggeligere. Noget, som nok ikke når at blive helt færdigt, inden Restauranten åbner på onsdag, men noget der vil blive arbejdet med hen over foråret. ”Vi vil gerne prøve at kombinere den fantastiske udsigt med lidt af hyggen fra vores gamle restaurant i Strandby,” udtaler Tonny Kristensen, indehaver af Restaurant Snerlen – som står ved et af de nye tiltag, der er lavet på Snerlen. ”Vi har fået lavet et vindue fra køkken ind i restauranten – så kunderne kan fornemme travlheden ude i køkkenet, og kokkene kan fornemme stemningen inde i Restauranten.”

Restaurant Snerlen fortsætter som hidtil med fokus på fisk- og skaldyr. Og der vil i det nye år ske en masse nye tiltag i forhold til specielarrangementer og åbning af tagterrasse med udsigt. Men allerede nu sker der noget nyt for Snerlen, da de starter ud med at holde åben til frokost. ”Efter at vi er flyttet i Siloen, har vi mærket en efterspørgsel på længere åbningstider. Så nu holder vi åbent både til frokost og om aftenen fra onsdag til og med lørdag,” udtaler Tonny. ”Du kan nu komme til frokost på Snerlen og få smørrebrød. Men ikke bare almindelige håndmadder. Vi tager smørrebrødet op og gør det nutidigt, hvor alt er hjemmelavet, og hvor smørrebrødet afspejler den kvalitet og det gode håndværk, som Snerlen ellers står for. 3 stk. af dagens udvalg koster 128,- kr. Men der er også mulighed for at hente det på Snerlen, og så koster det 95,-kr. Vi har de sidste par måneder talt om og eksperimenteret med smørrebrøds-konceptet og glæder os til at servere det for frederikshavnerne,” udtaler Tonny. Der er åben for frokost fra onsdag til lørdag fra kl. 11.30 – 14

Snerlen kører videre med sit À la carte - koncept om aftenen. Med et menukort på 10 retter, hvor hver ret koster 95,-kr. Der er et bredt udvalg af fiske- og skaldyrsretter, men der er også altid en kødret, ost og selvfølgelig dessert på menukortet. ”Vi laver alle vores retter som forretter og anbefaler altid vores kunder at tage mindst to, men hvis man ønsker at have en af retterne som en hovedret, er det nu også muligt. Det koster 190.- kr. pr kuvert og inkluderer kartofler og brød, så du går aldrig sulten fra Snerlen,” udtaler Tonny Kristensen. Restaurant Snerlen holder aftenåbent fra onsdag til og med lørdag fra kl. 17 til kl. 22.

I vinterferien er det muligt at forkæle hele familien på Snerlen. Med god hjemmelavet buffet til børnene og lækker 3 retters menu til forældrene. Familieaftenen afholdes onsdag den 22. februar fra kl. 17 til 20. Børnebuffet koster 100.- kr. og den 3 retters menu til de voksne koster 275,- kr.

”Glæd jer,” kommer det som afsluttende bemærkning fra Tonny. ”Til sommer åbner vi vores tagterrasse med udendørs servering. Forestil dig en udsigt og en oplevelse at sidde oppe på taget af Siloen og med blå himmel, duften af hav og udsigt til begge sider af hav og by. Så vi håber virkelig på et lunt forår og en varm sommer.”

Du kan altid se den aktuelle À la carte menu på Snerlens hjemmeside www.snerlen.dk hvor du også kan se vores mulighed for mad ud af huset, selskaber, OnsdagsFisken og Gourmetkassen.

Bestil bord på snerlen(at)mail.dk eller på 3031 9763.

Se mere her

Annonce